Filosofisk samtale med Malene Trock Hempler

GODT NYTÅR 2019 🙂  HJEMMESIDEN ER UNDER OPDATERING, FØRSTE NYHED SES HER:

I foråret kan du deltage i filosofisk samtale med en filosof, du måske har mødt i medierne, nemlig Malene Trock Hempler.

Det bliver en lille eksklusiv samtalekreds, ikke fordi du skal kunne noget som helst for at være med, andet end at have din nysgerrighed og undren i behold, men fordi det efter mine begreber er lidt af et privilegium af kunne samtale om de dybeste og vigtigste temaer med en så kvalificeret og spændende samtalepartner som Malene Trock-Hempler.

Filosof Malene Trock Hempler

Ulla Pierri, jeres studenterpræst, vil i mindre omfang give sit besyv med og  være medfacilitator i gruppen.

Vi er lige ved at lægge  datoen fast, det kommer til at foregå enten i slutningen af marts eller i begyndesen af april.

Jeg tror mange af os savner, både som enkeltmennesker og som samfund – at  kunne få lov til og give os tid til at tale om emner på en filosofisk måde, hvor det ellers – desværre – vidt og bredt er blevet kutyme at måle og veje alting.

Det siger sig selv, at ikke alt kan måles og vejes, slet ikke menneskelige tanker, værdier og refleksioner.  Med al den målen og vejen er de temaer, vi ikke kan lægge på en vægt i fare for at forsvinde. Og når de dybe tanker forsvinder er der risiko for at vi bliver åndeligt endimensionelle og kedelige – og også dårligere til at tænke og reflektere, dårligere til at tale om etik og hvad det vil sige at være menneske i et samfund, i en kultur, i fællesskaber, lokale såvel som globale.

Lad os jonglere med håb og forestillinger, som kan drøftes og kvalificeres med argumenter og antagelser  – og med nysgerrighed og engagement.

Hvis du vil være med til at inspirere os til emner, så skriv gerne og foreslå, hvad du mener er vigtigt at få sat ord på.

Du kan læse mere her på hjemmesiden inden for de næste 14 dage, hvor eventet udbydes.

 

SKRIV TIL STUDENTERPRÆSTEN PÅ UPE@RUC.DK

 

 

 

 

‘prekariatet kommer og du er med’ – NY DATO!!

“PREKARIATET KOMMER OG DU ER MED”
UDSAT. ÆNDRES TIL FORÅRSSEMESTER 2019!!
Lokale: opdateres.
Tilmelding til upe@ruc.dk
Alle er velkomne, gratis adgang
“Det især er nutidens unge, herunder jer studerende, som kastes ud i korttidsansættelser uden sikkerhed i løn, pension og organisering, når I er færdige på studiet. Der hvor vi andre ‘gamle’ fik det bedre end vores forældre, er det angiveligt omvendt for den unge generation. Måske skal I ikke bruge krudtet på at konkurrere med hinanden, men organisere jer i fællesskaber med krav og håb om samfundsforandringer. “

 

Jeg byder velkommen til:

Ph.D SIMONE SEFLAND PEDERSEN, der forsker i såkaldt ‘prekariære’ tilstande.

Hvis du endnu ikke ved hvad prekariatet er, så kender du det sandsynligvis som en endnu ikke formuleret fornemmelse, et mere eller mindre vagt ubehag, som har at gøre med usikkerhed i forhold til ansættelser og job, når du er færdig.

P.hd Simone Sefland Pedersen

Det er ikke for at tage håbet fra dig som studerende, men lige præcis det omvendte:

Det er for at give dig viden om det, du måske går og tror kunne være din personlige evt. manglende evne til at gøre dig gældende.

Men – det er slet ikke din skyld, hvis det er professionelt svært; det har derimod med prekariære tilstande at gøre: Dvs.: det er især samfundsskabte økonomisk-politiske strukturer, der sætter dagsordenen og ikke primært dine individuelle valg.

Pointen er, at det især er nutidens unge, herunder jer studerende, som kastes ud i korttidsansættelser uden sikkerhed i løn, pension og organisering, når I er færdige på studiet. Der hvor vi andre ‘gamle’ fik det bedre end vores forældre, er det omvendt for den unge generation. Måske skal I ikke bruge krudtet på at konkurrere med hinanden, men organisere jer i fællesskaber med krav og håb om samfundsforandringer. 

Måske har I også hørt om forfatteren og forskeren Guy Standing, der kaldte prekariatet for ‘den nye farlige klasse’.

FREMRAGENDE RADIO OM EMNET: Her i linket kan du lytte til Pakzads Polemik om emnet, hvor SIMONE SEFLAND PEDERSEN taler om prekariatet med værten:

 

Studiekreds: Vælg selv: klassiker eller aktuel debat?

Studiekreds: Hannah Arendts mesterværk ‘Menneskets vilkår’  – eller ‘Tæm eliten‘ af  Mulvad, Grau Larsen & Ellersgaard?  

 

 

 

 

Vi har været en lille  halvpermanent studiekreds, der har kørt igennem flere år, lidt on-and-off med de samme tidligere og nuværende studerende, som især har bestået af  3 – 6 styks. Vi har været  og er meget engagerede og har det sjovt sammen. Vi vil dog meget gerne være flere. Continue reading Studiekreds: Vælg selv: klassiker eller aktuel debat?

SORG: Kærlighed eller diagnose? 5. marts 14.00 – 16.00

 

ARRANGEMENT ER AFHOLDT! (Se også fanebaldet: ‘det gik du glip af‘)

I 2018 vil man officielt gøre såkaldt ‘kompliceret sorg‘ til en diagnose indenfor psykiatrien.

Men er sorg  en diagnose?

Er sorg noget man kan eller skal kunne komme sig over – endda på tid? 

Eller – er sorg et  vilkår, vi  netop ikke har magt over?

Sara Maigaard Flokiou mistede sin far pludseligt, da hun var 25 år og studerende. Her ses Sara i dag

‘Sorg er en kærlighed, man ikke kan komme af med’ ♥

Jeres studenterpræst har inviteret sygehuspræsten Sara Maigaard Flokiou til RUC

TID: MANDAG DEN 5. MARTS KLOKKEN 14.00 – 16.00

STED: MØDESTED 24. 2

     Saras historie:

“I 2011 mistede jeg min far. Jeg var lige begyndt på min kandidatuddannelse og var i praktik i Hongkong, da jeg blev ringet op og fik at vide, at min far var død.

Det kom fuldstændigt uventet og rystede min verden. Jeg blev kastet ud i en kæmpe sorg – som stadig her 6 år senere kan ramme mig.

Dengang det skete, blev jeg mødt af mange forskellige reaktioner. Nogle ville ikke tale om min far af frygt for at gøre mig
ked af det. Andre var rigtig gode at snakke med og nogle pressede på for, at jeg skulle komme videre’.”

Men kommer man videre? Hvad vil det  overhovedet sige at “komme videre”?

Sara fortsætter: “Jeg er helt sikker på, at jeg aldrig kommer mig over min fars død, men jeg kan mærke,  at jeg lever mit liv med den sorg i hjertet. Og sådan tror jeg, det skal være. For sorg er en kærlighed, man ikke kan komme af med.”

Sara Maigaard Flokiou, sygehuspræst.

Alle studerende og ansatte (og tidligere studerende) inviteres til at deltage  – så vi kan reflektere over hvordan det er, eller kan være, at miste en, man elsker – og samtidig at skulle forholde sig til omverdenens ofte frygtsomme eller alt for handleberedte reaktion på den sørgendes sorg. En reaktion, der ofte kan indebære, at de pårørende skubber på for at den sørgende nu skal se at ‘komme videre’.

Vi håber, at dagens samtale kan være med til at fjerne det tabu og den hyppige benægtelse af den magtesløshed, der også er et vilkår omkring sorg, tab og dødsfald. Sorgen tilsvarer jo kærligheden! Har man elsket meget vil sorgen typisk være tilsvarende dyb.

Ulla, RUCs studenterpræst, der også har haft den store sorg inde på livet, vil supplere med at fortælle om en anden forståelse af sorg, end den, der har præget den vestlige kultur i en årrække.

Ulla præsenterer som alternativ en nyere og ganske anderledes forståelse, som man kan kalde the “continuing bond theory”.

Båndet eller ’tilknytningen’ til den mistede kan fortsætte. Det gælder ikke om at glemme og “komme videre”, men derimod om at erkende, at kærlighed ikke nødvendigvis nogensinde er noget, man kan eller skal komme sig over eller give slip på.  Vi må leve med sorgen som et vilkår,  med sorgen som en dimension i tilværelsen.

TID: MANDAG DEN 5. MARTS KLOKKEN 14.00 – 16.00

STED: RUC 43.3 – 29 TEORIRUM   (ÆNDRET LOKALE!!)

Lidt mere om ‘continuing bonds’-sorgforståelsen:  ”Continuing bonds”-opfattelsen af sorg står i modsætning til den opfattelse af sorg, der ellers har været udbredt herhjemme: breaking-bond-theory (’fase-forståelsen’), hvor det netop gjaldt om at ’komme videre’ på en skematisk måde. Sørgede man ikke på den ’rigtige’ ’fase-agtige’ måde, var der noget galt, mente fase-tilhængerne. Studenterpræsten mener at faseforståelsen var og er en stor fejltagelse, der nu til og med har ledt til, at psykiatrien i 2018 har sygeliggjort bestemte former for sorg, ikke mindst hvis man ikke hurtigt nok kommer videre.

Men sorg er et af de menneskelige vilkår, som vi ikke har magt over.

Snacks, te, kaffe serveres

studenterpræsten som samtalepartner

RUC plakat en at tale med

 

HUSK: DU KAN ALTID BOOKE EN SAMTALE

Måske har du brug for at vende nogle tanker i et rum, hvor der er tavshedspligt?

Du er altid velkommen.

Samtalen tager normalt udgangspunkt i din personlige historie, din aktuelle situation, de temaer, du ønsker at sætte fokus på. Det kan have at gøre med studie, venner, familie, (eks)kæreste og/ eller samfundets krav og meget andet.

Måske føler du dig rådvild, alene eller tom. Måske sørger du over noget eller nogen.

Af og til kan det være svært at finde sin plads på studiet eller i gruppen. Mange er taget langt væk fra familie og lokalsamfund og længes hjem.

Det kan være du har det fint, men har lyst til at tale med en udenforstående.emmaus-eget

Du kan også sætte ord på eksistentielle temaer: om tvivl, mening, tro, længsel. En samtale kan være et særligt fælles refleksionsrum, der åbner for umiddelbare tanker, indfald, undren.

Uanset hvad er du velkommen og det er dig, der sætter dagsordenen for samtalens retning.

Skriv til upe@ruc.dk for en samtale.

Samtalerne koster ingenting.

Se mere her: Book en samtale

 

‘I behandlersystemet har man check på alle mulige målbare forhold, mennesker får diagnoser, man forsøger at afdække alt indenfor det psykiatriske/ psykologiske behandlersystems rammer og paradigme, men når det kommer til de eksistentielle temaer har man ingenting at sige. Her er behandlersystemet tavst’.  Citatet (efter min hukommelse og mine noter) stammer fra psykiater Peter La Cour, der for et års tid siden holdt oplæg i mit regi.

Netop hos præsten kan man imidlertid sætte ord på eksistentielle temaer

Oplæg holdt ved “Uddannelse til markedet – eller dannelse af Ånd?”

“Hvis vores svar på spørgsmålet om livets mening og indhold er, at det er lig med at klare sig i konkurrencen og overleve i økonomisk forstand, så har vi svaret på livets forudsætning, men vel ikke på livets mål eller indhold – eller for dens sags skyld – de værdier og anskuelser, vi vil kæmpe og leve for?” (Citat fra talen)

Jeg ved ikke hvordan man kan leve og hvordan man kan dø”, sådan sagde min lille Marie til mig for et års tid siden, da hun var 8 – 9 år.

Ikke mange af jer, der er her til stede har tænkt over lige præcis det spørgsmål i dag, tror jeg. Ja, lad mig gætte på, at I tænker over den slags spørgsmål virkelig sjældent.

Og når I – og jeg – så en sjælden gang imellem tænker over det, så sender vi typisk spørgsmålet videre til biologien og lægevidenskaben.

For hvem skulle ellers kunne svare på det?

Continue reading Oplæg holdt ved “Uddannelse til markedet – eller dannelse af Ånd?”

Maja – filosofistuderende og studentermedhjælper

Mød Maja –  (nu, 2018, tidligere) studentermedhjælper for universitetspræsten og en af de studerende, der har fortsat kontakten og tilknytningen til studenterpræsten  efter at være blevet færdig på RUC, Maja har især været aktiv i  studiekredse og i samtale-arrangementer.  Fortsat tilknytning er altid en mulighed. 🙂

Studentermedhjælp og specialestuderende på filosofi Maja Mikkelsen, her på universitetspræstens kontor

Her fortæller Maja, om  den første kontakt til studenterpræsten:

“Jeg er ved at skrive mit speciale på filosofi og skal aflevere til januar. Mit andet fag på RUC er kommunikation.

Mit første møde med studenterpræsten kom i stand fordi jeg manglede en at tale med. En i min familie var gået bort, og jeg havde brug for at tale med en, som havde erfaring med sorg. Jeg vil ikke betegne mig selv som religiøs, så det var en lettelse for mig, at min samtale med præsten ikke behøvede at have noget med religion at gøre. Efterfølgende har jeg dog fundet ud af, at jeg havde en masse spørgsmål om tro og kærlighed dog fra en mere filosofisk vinkel og samtalerne har derfor kunne give mig et rum for faglig diskussion – filosof og præst imellem. En mulighed for at tale med en, som har reflekteret over de store spørgsmål i livet (og også de mindre), men med et andet udgangspunkt end mig selv.”

Maja Mikkelsen